Studentermedhjælper til CRM, CX og MarTech i 3
Er du interesseret i CRM, digital kundekommunikation og marketingteknologi? Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem kundeoplevelser, data og teknisk eksekvering? Så er det måske dig, vi leder
Din rolle
Som studentermedhjælper bliver du en del af CRM, CX & MarTech-teamet. Du kommer primært til at arbejde i Salesforce Marketing Cloud, hvor du hjælper med at opsætte og kvalitetssikre e-mails, kampagner og automatiserede kunderejser.
Du får indsigt i, hvordan data, segmentering og personalisering bruges til at skabe relevante kundeoplevelser, samtidig med at du arbejder med den tekniske opsætning af kommunikationen.
Vi arbejder også med AMPscript, der minder lidt om JavaScript. Det er Salesforce Marketing Clouds eget scriptsprog til personalisering og dynamisk indhold. Det forventer vi ikke, at du kender på forhånd, men at du er interesseret i at lære det.
Dine opgaver
Vi forventer naturligvis heller ikke at du er 100 meter mester i følgende opgaver, så længe du har interessen, og mod på en stejl læringskurve, så skal vi nok bære dig igennem.
Bygge og vedligeholde e-mails i HTML, CSS og AMPscript
Opsætte og kvalitetssikre kampagner og kunderejser i Salesforce Marketing Cloud
Teste links, personalisering, data og indhold inden udsendelse
Bidrage til arbejdet med segmentering, automatisering og personaliseret kommunikation
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for fx IT, digital business, e-commerce, marketingteknologi eller lignende.
Vi forestiller os, at du:
· Har kendskab til HTML, CSS og gerne JavaScript
· Interesserer dig for CRM, kundeoplevelser og digital kommunikation
· Er nysgerrig på marketing automation og datadrevet kommunikation
· Arbejder struktureret og har sans for detaljen
· Har lyst til at lære Salesforce Marketing Cloud
Hvad kan du forvente hos 3?
Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi selv at have landets lækreste frokostordning.
Søg allerede i dag
Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at skrive til os. Er du interesseret i jobbet, så søg via linket. I din motiverede ansøgning må du gerne holde fokus på følgende spørgsmål:
Hvad interesserer dig ved CRM, kundeoplevelser og digital kommunikation?
Er der fx nogle virksomheder eller brands du har lagt mærke til – som du synes har en god eller interessant tilgang i kommunikationen med deres kunder?
Beskriv et fag eller projekt fra dit studie, som du synes har været særligt interessant.
Fortæl kort om emnet, hvad du arbejdede med, og hvad du lærte af det.
Du skal lære at bruge et nyt system, som du ikke har arbejdet i før.
Hvordan griber du typisk læringen an, når du skal sætte dig ind i et nyt værktøj eller emne?
- Department
- Marketing / CRM
- Lokation
- 3 Danmark HQ
- Ansættelsesform
- Deltid
- Ansøgningsfrist
- 3. december 2026