Sikkerhedsansvarlig – Fysisk sikkerhed & beredskab
Har du en stærk sikkerhedsprofil, der vil tage ansvar for fysisk sikkerhed, beredskab og kontinuitet på vores kritiske infrastruktur. Du bliver et centralt bindeled mellem teknik, drift og myndigheder
Vi svarer normalt indenfor en måned
Du arbejder tæt sammen med netværksdrift, IT, compliance og ledelsen – og har løbende dialog med myndigheder og branchefora som fx SAMSIK.
Dine ansvarsområder
Du får ansvaret for at styrke robustheden i vores netværk – fra fysisk sikring til kriseberedskab:
Sikre fysisk beskyttelse af kritiske sites i mobilnetværket
Drive sikringsplaner og samarbejde med drift, Byg og leverandører
Etablere og teste beredskabs- og krisestyringsplaner
Understøtte håndtering af kritiske hændelser – og på sigt agere kriseleder
Facilitere BIA’er og kontinuitetsplaner sammen med forretningen og SISO
Varetage dialog med myndigheder og sikre compliance (fx NIS2)
Omsætte krav til konkrete løsninger i organisationen
Etablere klar rapportering og beslutningsgrundlag til ledelsen
Din profil
Du formår at omsætte komplekse sikkerhedskrav til løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig trives du i en rolle med stor kontaktflade, hvor du skaber fremdrift på tværs af teknik, forretning og myndigheder.
Erfaring med fysisk sikkerhed og robusthed i kritisk infrastruktur
Branchekendskab fra tele er en fordel, men erfaring fra andre samfundskritiske sektorer er lige så relevant
God forståelse for beredskab, krisestyring og kontinuitet
Ingen formelt uddannelseskrav – men beredskabsuddannelse og/eller teknisk baggrund eller solid teknisk forståelse vægtes højt
Stærke samarbejdsevner og evne til at drive initiativer fra krav til implementering
Stillingen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes af SAMSIK.
Du bliver en del af noget helt særligt
Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores dejlige hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi at have landets lækreste frokostordning.
Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at være en del af 3 – så send din ansøgning og CV i dag. Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Stefan Ring, Head of Radio Network Operation, stefan.ring@3.dk. Vi behandler ansøgninger løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Network
- Lokationer
- 3 Danmark HQ
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist
- 16. juni 2026