Butikskonsulent søges til 3butikken Østerbrogade
Vil du arbejde med mennesker, udvikle dig og være en del af et stærkt fællesskab? Så kom med på holdet hos 3 som butikskonsulent i vores butik på Østerbrogade, en af Københavns mest populære handelsgader.
Her får du mulighed for at møde mange forskellige mennesker hver dag i et lokalt og levende butiksmiljø. Placeringen skaber et arbejdsmiljø med god stemning og masser af energi.
Hos os er det ikke din erfaring, der tæller mest, det er din lyst, energi og vilje til at lære. Du behøver ikke have prøvet kræfter med butik eller salg før, vi lærer dig det hele. Vi leder efter dig, der vil gøre en forskel for andre og være en del af noget større.
Citat fra butikschefen:
“Hos os er det sjovt at gå på arbejde, fordi du kan udvikle dig hurtigt og skabe en karriere i 3. Vi har stort fokus på medarbejderudvikling og på at gøre et sabbatår til en langsigtet mulighed.”
– Alexander, butikschef
Hvad går jobbet ud på?
Som butikskonsulent bliver du en vigtig del af et tæt team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt imens vi skaber gode oplevelser for vores kunder. Dine opgaver bliver blandt andet, at:
Lytte til kundernes behov og guide dem til de rigtige løsninger
Opnå dine egne salgsmål og være med til at sikre butikkens resultater
Gøre opmærksom på kampagner og lanceringer i butikken – vi er dem, der skaber synlighed og energi, når der sker noget nyt
Foruden at hjælpe kunderne fysisk i butikken, vil du også kontakte eksisterende kunder telefonisk, hvor du f.eks. gennemgår deres abonnementer eller yder hjælp via vores kundeservicelinje. Det giver dig bred erfaring med både salg, rådgivning og kundeservice – noget der uden tvivl styrker dit CV.
Vi lægger stor vægt på støtte, samarbejde og udvikling i hverdagen. Hos os må du gerne være ny – vi sørger for at sætte dig godt ind i tingene!
Er det dig, vi leder efter?
Du behøver ikke at have salgserfaring, men måske kan du genkende dig selv i noget af dette:
Du er imødekommende og serviceminded og har let ved at tale med mange typer mennesker
Du motiveres af at gøre andre glade og yde god service
Du er nysgerrig på at lære og har lyst til at udvikle dig – både fagligt og personligt
Du trives i en aktiv hverdag med små succeser og tempo med et godt hold af kollegaer
Uanset om du holder sabbatår, er nyuddannet eller i gang med at skifte retning – så er du velkommen hos os.
Hvad får du hos os?
En arbejdsplads med plads til forskellighed, støtte og stærkt fællesskab
Onboardingdage på hovedkontoret og grundig oplæring fra erfarne kolleger i butikken, så du bliver hjulpet godt i gang
Gode udviklingsmuligheder – både i rollen og i din videre karriere hos 3. Du kan læse mere om mulighederne, bl.a. 3Academy, her
Fast grundløn, provision, mobil med betalt abonnement, sundhedsforsikring, pension og gode rabatter
Sådan søger du
Tryk på linket øverst til højre på siden for at søge stillingen.
Vedhæft dit CV og en ansøgning, hvor du kort fortæller lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af 3.
- Department
- Shops - sælger
- Lokationer
- 3Butikken Østerbrogade
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Salgsmedarbejdere
- Ansøgningsfrist
- 27. maj 2026