Bliv en del af OiSTER-familien som Support Agent
Vil du være en del af et livligt fællesskab, hvor vi sammen skaber værdi for hver enkelt kunde – og har det sjovt undervejs?
Hos OiSTER leder vi efter en energisk og service-minded Support Agent, som elsker at hjælpe mennesker og samtidig har et skarpt øje for salg. Du bliver en del af vores skønne team i Carlsbergbyen, hvor vi hver dag sørger for, at vores kunder får en god oplevelse – både over telefon og mail.
Et team med plads til dig, som du er
Hos os bliver du en del af et fantastisk fællesskab med 40 seje kollegaer, der både kan levere topklasse kundeservice og grine højt over frokosten. Vi hjælper vores kunder med alt fra opsætning af mobil og bredbånd til at finde det helt rigtige abonnement. Du skal kunne holde mange bolde i luften – og stadig have overskuddet til at give kunden den bedste oplevelse.
Du passer perfekt ind, hvis du:
Snakker og skriver flydende dansk
Er bekendt med engelsk og kan klare dig fint i tale og skrift
Elsker kundeservice
Ikke er bange for at tage initiativ til salg
Kan lide at performe og nå mål
Er mødestabil og har styr på dine ting
Giver den gas – også når der er travlt
Har det fedt med at være en del af noget større
Hvad får du hos OiSTER?
Udover løn og bonus, får du blandt andet:
Betalt mobil og internet
Sundhedsforsikring, massage og zoneterapi
Frokost fra Madværk (seriøst, den er god!)
Løbeklub og andre sociale happenings
Fredagsbar, fede fester og events
Muligheder for at lære mere og udvikle dig
Du bliver en del af et stærkt fællesskab
Hos OiSTER bliver du en del af et lille hold med store ambitioner, masser af energi og en stærk tro på, at vi lykkes bedst sammen. Vi løfter i flok, spiller hinanden gode og har det sjovt imens. Vi er nysgerrige, elsker idéer, der ryster posen, og vi gør dem hurtigt til virkelighed. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, hvor der er højt til loftet og ingen firkantede rammer, men plads til både store drømme og faglig udvikling.
Er du klar til næste skridt?
Hvis du har lyst til at være en del af et ungt, dynamisk og hyggeligt team, hvor vi både arbejder seriøst og har det sjovt – så send din ansøgning afsted med det samme.
Vi glæder os mega meget til at høre fra dig!
- Division
- OiSTER
- Department
- OiSTER - Customer Support
- Lokationer
- 3 Danmark HQ
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Supportmedarbejdere